
Gruppebilleder efter jeres ønske
Gruppebilleder kan være fra 3 personer og opefter.
Om begivenheden er guldbryllup, familie sammenkomst eller julegaven til bedsteforældrene er underordnet.
Billederne kan blive taget hos mig i mit hjemmestudie (max 5 personer), hos dig (lyst rum), i naturen ved skov og strand eller hvor du end måtte ønske det.
Der kan også benyttes drone til billederne udendørs, hvis ønsket.
Jeg leverer altid 2 versioner af billederne og ofte også både i farve og sort/hvid, hvis det matcher de skudte billeder.
1. En version, der er optimeret til at få printet ud.
2. En version, der er optimeret til sociale medier.
De typiske gruppepakker er:
Fotografering i hjemmestudie: 900kr
3-4 personer – op til 5 billeder digitalt
Gruppefotografering ude: 1200 kr.
5-10+ personer – 3-5 billeder digitalt
Inkl. 50 km kørsel(t/r)
Kørsel derover: 3 kr. pr. km.
Generationsbillede : fra 900 kr.
3-4 personer – 1 + 1 billede pr. person, digitalt
I mit hjemmestudie: 900 kr.
Hos jer: 1300 – 1500 + kørsel, 3 kr. pr. km.
Betaling ses helst ske umiddelbart efter fotograferingen er overstået.
Hvad skal man være opmærksom på inden ?
Gruppefotografering er en god måde at samle en gruppe mennesker og skabe smukke minder sammen. Uanset om det er en familie, et sportshold, skoleklasse eller en gruppe venner, kan en gruppefotografering give jer noget at mindes i mange år efter.
Herunder har jeg lavet et par råd til, hvad man skal overveje, når man skal have taget gruppefotografier:
- Overvej hvor billederne skal tages ift. størrelsen af gruppen, er der plads nok?
- Hvordan matcher tøjet – Hold jer inden for et bestemt “tema” eller farveskala, som alle kan følge. Er man mange personer, kan det være svært at få tøjet til at matche nogenlunde i farverne, men undgå skrigende farver.
- Overvej temperaturen ift. overtøj, når det er udendørs.
- Er tøjet rent, fri for pletter, kæledyrets hår og fnuller.
- Stramme ure, armbånd og lign. efterlader mærker i op til 2 timer efter – Tag det af inden, hvis det ikke skal være på billederne.
- Er det udendørs skal vejret tænkes ind og høj sol midt på dagen er ikke optimalt pga. kraftige skygger. Morgen eller sen eftermiddag er bedst.
- Fortæl fotografen inden, hvad jeres ønsker er ift. billederne – Bestemte opstillinger og lignende.
- Skal billederne være i farve eller sort/hvid eller begge.
Eksempler på gruppebilleder:
Alle billeder er nogen jeg har taget – Indsat i vilkårlig rækkefølge.










Seneste gruppefotograferinger
- Bryllup: Pia og Kim 2024
- Pia og drengene 2023
- Familien Meyer Kørschen
- Familien Schou 2020
- Melanie og Jonas 2020
- Tina og André 2020