Leg med ståluld ved vandet

Ståluld, piskeris, snor, en lighter, kamerastativ og kameraet.

Det er de ting man skal bruge – “Sådan gør du” – Beskrivelse af fremgangsmåde kan læses under billederne.

Inden du tager afsted:

  • Du køber noget ståluld – skal være med påskriften 000 eller 0000 (4×0 = finere end 1×0 og “brænder” bedre)
  • Dernæst finder du et piskeris, hvor der er en “løkke” i enden, hvori du kan fæstne en almindelig snor eller hundesnor til at svinge piskeriset i.
  • En lighter eller 9-volts batteri.
  • Selvfølgelig dit kamera
  • Kamerastativ eller noget at ligge kameraet stabilt på
  • Tøj der ikke brænder let
  • Evt. handsker da en evt. snor godt kan gnave lidt når du svinger

Når du overvejer stedet, hvor det skal udføres, så husk på at det er gløder der flyver rundt over det hele og det skal herfor ikke være et sted med tørt græs eller buskads. Der er derfor bedst lige efter regnvejr eller som vi gjorde, på en lille tange på stranden uden noget der kan brænde i stor afstand.

Når du skal igang:

Du tager stålulden og hiver den fra hinanden så den ikke er så tæt pakket. Dette gør at gløderne nemmere kan få fat, men gør man det for meget så futter det meget hurtigt af idet du svinger.
Stålulden putter du så ind i piskeriset, hvorefter du tænder i bunden og svinger.

Husk god afstand til kameraet så gløderne ikke rammet det og dit objektiv.

Kameraindstillinger:

2 – 5 sekunders selvudløser og hvis dit kamera kan, så intervalskud på 2-3 styk.

Jeg ville have stjerner med på billeder, så jeg brugte nedenstående indstillinger for at opnå dette, men er det ikke aktuelt for dig vil jeg råde til lavere ISO (100) og længere lukkertid (fx. 25 – 30 sek).

Lukkertid: 8 – 15 sekunder (Fandt ud af ca 8 sekunder var bedst for mig)
Blænde: F/4
ISO: 640
Alle på 24mm med fullframe mirrorless kamera.

Jeg kunne have gået ned i 6 sekunder i starten af svinget (jeg skød 2 billeder pr. sving), men valgte at gå efter skud nr. 2 da der kommer flest gløder i starten, som gør billedet nemt kan brænde ud, hvilket er tydeligt på nogle af billederne.
Øverste billede fra broen er skudt med 15 Sek – F/7.1 – ISO 500, men der var der lys i skyer og gadelamper bag os – derfor F/7.1.

Har du eventuelt spørgsmål, så kontakt mig endelig her på siden eller via min side på Facebook, som du finder link til nederst.

Mine profiler på sociale medier: