
Ja, du kan sagtens blive model !
Hvertfald hos mig ! Det kræver faktisk ikke ret meget at blive model. Ikke engang penge, hvis der gøres brug af TFP-principperne !
(Klik for at læse om hvad TFP betyder).
Alle kan blive model for en dag… eller flere !
Bare du / i har lysten til at blive model og energien til det, så er resten blot en formsag. Uanset om det bare er for at prøve det, for at bryde en grænse eller man har planer om den store modelkarriere, så kan jeg sikkert hjælpe med at få taget nogle billeder.
Oftest tager jeg billeder af helt almindelige mennesker, som du og jeg. Faktisk har 95% af de personer jeg har fotograferet været nogen, som bare har haft et ønske om at prøve eller bryde nogle grænser.
For mig er “almindelig” : Den du er lige nu…
Hos mig er der ikke fokus på hverken etnisk baggrund, køn, alder, vægt, højde eller udseende, men jeg forsøger altid at lave det bedste billede af dig, til dig.
Hvad kræver det at stå model ?
Til en start kræver det at du gør dig klart, hvilken stilart / genre billede du gerne vil have lavet (se næste afsnit).
Når stilarten / genren er fundet, skal der findes det tøj, rekvisitter, makeup o.lign. der er nødvendigt for at vi kan fuldende missionen om lige det billede du har i hovedet eller set på nettet.
Når alle de ting er på plads, så er det bare at vi går igang med at skyde billeder. Det vil naturligvis være en stor hjælp for os begge, hvis du også har overvejet nogle positurer således du har flere måder at stå på, når vi skyder billederne. Jeg skal nok hjælpe dig lidt på vej.
Stilarter / Genre indenfor model og portræt-billeder er der mange af…
For at nævne nogle af dem jeg skyder:
- Almindelige Portrætter: Almindelige billeder af dig eller dine børn som person. Det kunne være et billede til CV’et, pasfoto, julefoto til bedstemor eller lign.
- Portræt / Model: Kan være både udendørs og indendørs. Billederne indeholder mere af personen end det klassiske portrætbillede og flere poseringer.
- Low / High-key: Billeder hvor lyser spiller en stor rolle i forhold til at det er meget mørke(low-key) eller meget lyse(high-key) billeder.
- Sort / hvid: Det er mest som en del af de andre genre og ikke en genre i sig selv. Det kan ofte underbygge en følelse eller noget der sker i billedet.
- Silhouette: Som ordet siger, modellen fremstår som en silhouette op mod et kraftigt lys.
- Konceptuelle portrætter: Disse fanger en idé eller et koncept. Der bruges ofte rekvisitter eller fotoredigering (Photoshop).
Dem herunder er ikke stilarter jeg normalt gør i:
- Mode: Modetøj, eller som jeg kalder det “Smart i en fart-tøj”.
- Graviditet: siger lidt sig selv.
- Lingerie / Swimwear: Undertøj / badetøj
- Boudoir: Billeder der ofte også hører under low-key segmentet. Modellen fremstår oftest i undertøj eller delvist nøgen, men uden at det bliver pornografisk, selvom der er erotiske undertoner.
- Implied nude / Nude-art: Modellen er nøgen, men igen, uden at det bliver pornografisk – nærmere kunst.
Man bestemmer helt selv, hvilke stilarter man ønsker at bevæge sig indenfor, når man står model for mig.
Kunne du tænke dig at blive model for en dag ?
Så se hvilke serier jeg søger model til eller kontakt mig via kontaktsiden eller via min Facebook-side.
Jeg benytter mig ofte af en kontrakt, jeg har lavet til TFP-fotosessions.
Samtidig har jeg beskrevet, hvad man må og ikke må med billederne bagefter. Læs mere her: “Hvorfor bruge en modelkontrakt ?“
Jeg søger ofte modeller til bestemte serier jeg får idéer til, men er som regel også klar til lige netop de billeder DU ønsker at få taget.





