Spring til indhold

Dronefotografering

DJI 0493

Dronebilleder og video

Jeg kan også tilbyde dronebilleder og video til de, som måtte ønske det og jeg har naturligvis de fornødne certifikater (A1/A3 + A2) og er up to date med regler og love. Selve flyvningen afhænger naturligvis af vind og vejr ift. hvornår det kan lade sig gøre.

HY2 9814 Enhanced 1

Dronefotografering har fået stor popularitet i de seneste år, og det er ikke svært at se hvorfor. Med dronefotos kan man tage luftfotos og videoer af steder, der ellers ville være svære eller umulige at nå, og på den måde skabe unikke og flotte billeder.
Dronefotos kan bruges i rigtig mange sammenhænge, både i det private, men også til kommercielle formål. Det kan bruges til at tage smukke billeder af landskaber og natur, til at dokumentere byggeri og anlægsarbejde eller til at tage luftfotos af ejendomme, inspektion af tag eller andet højtliggende.
Det kunne også “bare” være et “almindeligt shoot”, hvor dronen bliver en del af det eller hvis du har brug for små videoklip / billeder af et køretøj, af forretningen eller din matrikel – mulighederne er mange.

Pris for dronebilleder:
1 billede hus/grund fra 1 vinkel 500 kr. – Efterfølgende billeder 50 kr. pr. stk. (Mulighed for at vælge ud fra flere billeder)
Inkl. kørsel op til 50 km. (tur/retur) – Kørsel derover – 3 kr. pr. km.
Video udregnes ud fra timeforbrug – Typisk video på 1-2 minutter koster ca. 1500 – 2500 kr.
Kørsel udregnes vha. Google Maps og fra Branderup (6535)

Betaling ses helst ske umiddelbart efter fotograferingen er overstået.

Eksempler på billeder af huse:

Skulle du have brug for mine services, så kontakt mig endelig.


Youtube videoer:

Alle videoer kan ses på min YouTube-kanal.


Her under kan du se nogle af de billeder jeg har taget. De og mange flere, kan også ses HER.


Et lille kort oprids af reglerne, jeg skal forholde mig til, kan du se her:

  • Som hovedregel, må man flyve med drone, alle steder, hvor der er offentlig adgang.
    Eventuelle begrænsninger ses på droneluftrum.dk.
  • Dronen må højest flyve 120 m, over jordoverfladen i området.
  • Vejer dronen under 250 g, må dronen gerne overflyve personer, men ikke personforsamlinger.
  • Billeder og video med personer skal overholde GDPR-lovgivningen.
  • Dronen må ikke overflyve veje, hvor max tilladte hastighed er over 70 km/t.
  • Dronen må ikke flyve over private områder, der er omkranset af hegn, hæk, mur eller lignende.
    (Overflyvning må dog godt foretages, med tilladelse fra ejer / lejer).
  • Flyvning over marker uden hegn, hæk, mur eller lignende er tilladt.
  • Dronen må ikke flyve tættere end 2,5 m på bygninger, der ikke er omkranset af hegn, hæk, mur.
  • Dronen må ikke flyve tættere på end 2 km fra lufthavn.
    I afstanden 2-5 km, max 40 m over banehøjde. (2-8 km, ved militær lufthavn).
  • Dronen må ikke flyve tættere på end 1 km fra lægehelikopters landingsplads (HEMS).
    I afstanden 1-2 km, må flyvehøjden højest være 50 m over banehøjde.
  • Dronen må ikke flyve tættere på end 150 m fra indsatsområder.
  • Dronen må ikke flyve tættere på end 15 m fra jern- og bybaner.
  • Dronen må ikke flyve tættere på end 300 m fra militære områder.
  • Dronen må ikke flyve tættere på end 150 m fra kongehuset, Christiansborg,
    Marienborg, ambassader, politi, kolonne 3 virksomheder og kriminalforsorgen.
Droneregler

Seneste dronefotos


Mine sociale medier